Vi ved, at det at være i praktik er en vigtig del af et uddannelsesforløb for dig som studerende. Og vi ved, at det er vigtigt for os som institution at have studerende i praktik, fordi det er en måde for os at lære nyt på.
Men for at vi lykkes med opgaven – det vil sige, at begge parter har en god oplevelse – er det vigtigt, at praktikken er veltilrettelagt og forventningerne er afstemt. Derfor arbejder vi tæt sammen med de andre institutioner, som vi er i klynge med, om at skabe gode rammer for praktikken.
Som lønnet studerende hos os får du en veldefineret plan for, hvad der skal foregå både før, under og efter praktikken. Inden du starter, inviterer vi dig til et møde, og du får en mail med informationer om os og praktikken.
Vi sikrer, at du får god vejledning, mens du er i praktik hos os – både individuelt og sammen med de øvrige studerende, der er i praktik i klyngen.